puls af stephen king

Originaltitel: Cell
Forfatter: Stephen King
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår: 2008 (org. 2006)
★★★★☆☆

Denne anmeldelse er oprindeligt skrevet som en gæsteanmeldelse til Boghylden. Det er bl.a. derfor stjernevurderingen er fire ud af seks.

 aliene geusteskrank
                       insano
elnebajos        wahnsinnig     fou
      atamagokashii            gek dolzinnig
                                                                                            hullu
      gila
 meschuge            nebun
  dement

På en ellers smuk solskinsdag bevidner Clayton ”Clay” Riddell hjertenskærende skrig fra Boston Common hvorefter helvede bryder løs. En dame i habitjakke overfalder Mister Softee-Manden i sin isbil, hendes puddel bliver kørt over af en sort limousine, en bygning eksploderer et par gader derfra og to teenagepiger går til angreb på habitdamens hals til blodet sprøjter ud i tykke stråler. Det er den første oktober, klokken er 15.03 og pulsen er udsendt.

Puls er en splatter-fortælling om hvordan en ”virus” udsendes gennem mobiltelefoner og alle der efter ovenstående tidspunkt benytter sig af disse får slettet hukommelsen og alt der er menneskeligt. Fortællingen drives af protagonisten Clay der, sammen med en gruppe af overlevne, begiver sig gennem Amerikas landskab for at finde sine kære, eller måske i virkeligheden bare et sted hvor alle de horrible begivenheder ikke finder sted. Prøv at forestille dig at gå på en vej omgivet af marker, hvor du måske kan se lidt skov i det fjerne ellers er der total øde med undtagelse af folks rådne madrester, lidt lig hist og her (som muligvis er nogle du kender) og nogle vanvittige mobiltosser der forsøger at æde hinanden. Det er den scene King har skabt for sin læser. Det er uhyggeligt og det er godt.

”Der var mørkt i alle husene – strømmen var gået nu – og måske var de tomme, men han syntes, han kunne mærke nogle øjne der holdt øje med dem.”

Jeg har dog en ambivalent mavefornemmelse omkring værket, ikke fordi det var kedeligt, langtrukkent eller manglede nogen form for spænding. Nej, fordi jeg brugte de første 200 sider på at tænke: ”det her er ikke rigtige zombier” og ”det her ville en zombie ikke kunne gøre”. Jeg er ingen total zombie-ekspert, men jeg har klart nogle præferencer som kun delvist blev indfriet. Det viste sig så at der ikke er tale om zombier, men kun nogle zombie’ish væsner. Til gengæld brugte jeg de sidste 200 sider på næsten ikke at holde pause og hvis jeg endelig gjorde, dansede mine tanker omkring hvornår jeg kunne forsætte historien.

Det er min første roman af Stephen King så jeg skal ikke kunne udtale mig om typiskheden af sprog og fortællestil, men jeg var fanget fra start til slut. Sproget er utrolig medrivende og King benytter sig af nogle gode indlevnings- såvel som skræmmeeffekter der virkelig fastholdt mig som læser (trods føromtalte irritation).

Desuden opnår han en fantastisk mængde af intertekstualitet uden det på noget tidpunkt bliver presserende. Puls er dedikeret til nogle meget betydningsfulde personer inden for zombiegenren og som den tydeligt er inspireret af. Først Richard Matheson – som nogle ville mene lagde en af grundstenene til skabelsen af genren gennem værket I Am Legend. Og næst dedikeret til George A. Romero som er en af zombieinstruktør-kanonerne med titler som Night of the Living DeadDawn of The Dead og Creepshow (fun fact: sidstnævnte lavet sammen med Stephen King). Foruden at trække direkte på Alice i Eventyrland:

Det er altid en fornøjelse at møde velkendte referencer som forfatteren smukt blander ind i teksten. Det giver virkelig pluspoints for mit vedkommende og ”Puls” indeholder både direkte og indirekte dejligt mange af dem.

”Nu skævede Rafers grønne øjne rundt i mørket uden krop ligesom Lewis Carrolls Filurkat: Her er vi alle sammen skøre, Alice. Og bag Coleman-lampens vedvarende hvislen kunne han stadigvæk høre den spinde.”

Alt i alt var Puls en fornøjelse at læse og bestemt ikke en jeg er ked af at have læst. Den indeholder nogle smuttere som jeg – af hensyn til spoilere – desværre ikke kan fortælle om, men det er nogle jeg sagtens kan overse i den overordnede vurdering. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke Gitte for at dele denne læseoplevelse med mig, samt at lade mig gæsteanmelde herinde. Tusind tak!

Tags:

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment