Anmeldelse: Afsind af Martin Schjönning

Reklame | anmeldereksemplar fra forfatteren

Originaltitel: Afsind
Forfatter: Martin Schjönning
Forlag: Kandor
Udgivelsesår: 2016

Gregor er psykisk syg. Han lever en ensom tilværelse i sin kælder – lige indtil den dag, hvor et skrækindjagende billede af en tortureret kvinde bliver skubbet ind gennem revnen under hans hoveddør og helvede bryder løs. Kort sagt bliver en hel by fuldkommen vanvittige.   

”Dette var en topmoderne udgave af selvmordernes skov, hvor svulmende, gigantiske egetræer og suicidale syndere var vokset sammen i deforme hybrider i evig pinsel.”

Historien får vi fortalt af en god håndfuld fortællere, som hver i sig er bundet ind i historien på hver deres måde, og som er (eller bliver) knyttet sammen med hovedpersonen Gregor. Som læser skabte det en vildt fed suspence for fortællingen – at springe fra synsvinkel til synsvinkel, og på den måde hele tiden kredse om det der skete. I den forbindelse kan jeg hurtigt kaste en anden positiv bemærkning ind; der var ikke én person jeg hellere ville høre om end andre (thumbs up – for ikke at skulle skimte kapitler for at komme tilbage til yndlingspersonen).  

”Nysgerrighed var den eneste rigtige følelse, hun følte. En let undren over de levendes handlingsmønstre, en underliggende interesse i, uforstående, at betragte deres meningsløse og ulogiske bevægelser gennem kosmos. De flintrede rundt som forvirrede dansemyg, selv de mest målrettede og selvbevidste individer var underligt afhængige af andre.”

Afsind placerer mig dog også i et limbo ift. sproget. Den er skrevet af en tydeligt intellektuel forfatter, som kaster om sig med fremmedord, og intertekstualiteterne står forventningsfuldt på rad og række, og venter på at blive kastet ind i historien. På én måde var jeg virkelig nede med det, da (let’s be honest) det er godt for genren, men det blev forstyrrende i en sådan grad, at mit forsøg på at holde tungen lige i munden, fik mig til at glemme at læsehvad mine øjne egentligt kiggede på.
På den anden side var intertekstualiteterne samtidig med til at give fortællingen en sjov dynamik; den bemærkelsesværdige blanding af vaskeægte popkultur, og det umiddelbart klare ønske om en bog af højere litterær kvalitet, giver et meget atypisk flow for læsningen, og fik mig til en gang imellem at fnise højlydt.

”Han ønskede kun at sove nu. Sove til det hele var slut.”

Schjönning gør helt klart sit for at sætte horror-genren på det litterære verdenskort. Og Afsind er klart et must reads for horror-fans!   

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment