Anbefaling: 3 x fagbog

Et centralt nytårsforsæt, når det kommer til min læsning, er at læse mere varieret. Det er også grunden til, at jeg kan anbefale tre maks interessante fagbøger. 

Glæden med skeden af Nina Brockmann og Ellen Støkken Dahl 

I Glæden med skeden fortæller Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahl om det kvindelige underliv. Alt fra den anatomiske opbygning til fordomme og skrøner om, hvad skeden kan/må/skal og ikke. 

Idéen med denne bog er simpelthen genial. Den har helt sikkert manglet på markedet, for som forfatteren siger i forordet, så er det kvindelige kønsorgan ikke noget vi har travlt med at snakke om i det offenlige rum. Der er faktisk rigtig mange ting, kvinder selv ikke engang ved om et af deres essentielle organer. 
En ting ærgrede mig ved bogen, og det er gennemlæsningen af den. Den indeholder desværre en række slåfejl, som ikke er blevet rettet inden udgivelsen. Forhåbentligt det bliver rettet, når der kommer nye udgaver. 

Til forsvar for dyrene af Richard Matthieu 

Dét her er dæleme et interessant værk. I slutningen af 2017 udgav Gyldendal Til forsvar for dyrene af den franske munk Matthieu Ricard. Fordelt på 12 kapitler stiller han et stort fedt spørgsmålstegn ved menneskets ret til at udnytte dyrene på den måde vi gør i dag. Det er virkelig interessant læsning.
Hvert kapitel udgør en ny indgangsvinkel til spørgsmålet, og på den måde når vi både gennem Ude af øje, ude af sind, Dårlige undskyldninger til Dilemmaet ved dyreforsøg.

Jeg gav den 5 stjerner, og jeg kan virkelig ikke anbefale den nok. Alene fordi: Nu må vi snart fjerne de skyklapper og tage lidt ansvar. Det vi har gang i er sgu for dårligt. 

Størstedelen af os ville væmmes ved hver dag at skulle dræbe et dyr med egne hænder, men vi er klar til at acceptere dyrs død, den dårlige behandling de udsættes for og den økologiske katastrofe, som opdræt og fiskeri medfører, fordi “det gør alle”. Renan Larue bemærker: “Enigheden om volden flytter det personlige ansvar væk fra os selv, og så undgår vi at tænke for meget over det. Den blotte tilstedeværelse af en vegetar bryder almindeligvis den stiltiende, ubevidste aftalte (…) Indtil da har det ikke været hverken godt eller dårligt at spise kød, kødspiseri befandt sig uden for moralsfæren.


Find bogen på Goodreads eller køb bogen her.

Endelig ikke-ryger af Allen Carr

Apropos potentielt dårlige valg? Dette valg af nonfiktion vidner om et af mine egne dårlige valg, som jeg tog for skræmmende tolv år siden. Jeg begyndte at ryge. Derfor har jeg nu læst Endelig ikke-ryger. 

Denne bog kan noget helt andet end de to andre – den gør læseren opmærksom på de tankemønstre (og dårlige undskyldninger) mennesker danner i retfærdiggørelse af dårlig adfærd. For vi ved alle, at rygning er et dumt valg. Men for søren, hvor er det svært at stoppe, også selvom Allen Carr siger det er let. 
Men den kan klart anbefales, netop fordi den gør en opmærksom på de her tankemønstre. Eksempelvis at vi rygere fortæller os selv, at det er svært at stoppe – at vi er ih og åh så afhængige, selvom vi sagtens kan sove natten igennem uden at ryge en cigaret. Carr gør en opmærksom på, hvor “svag” afhængigheden er, og at det i virkeligheden handler om at ændre tankesættet.

Virker den så?
Ja, det gør den. Hvis du vil have den skal virke, giver den dig redskaberne til det.

Find bogen på Goodreads eller køb bogen her.

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment