Anmeldelse: Allegiant af Veronica Roth

Originaltitel: Allegiant
Serie: Divergent #3
Forfatter: Veronica Roth
Forlag: HarperCollins
Udgivelsesår: 2013
526 sider
☆☆☆☆☆

Såååååå Veronica Roth har afsluttet Divergent serien med Allegiant

Magen til bras skal man vitterligt lede længe efter. Plothuller, ringe fortællerE. Hvorfor pludselig bruge Tobias som protagonist, når man alligevel ikke kan skelne mellem ham og Tris i fortællerstilen?

Det er faktisk ret imponerende, hvor dårlig en historie man kan fortælle på 500 sider – specielt taget i betragtning af, at hun i forvejen har haft to bøger til at skabe det ønskede dystopiske univers. Nu udvider hun det med 1.000.000.000.000 procent og forventer at det hænger sammen med, ja, de 526 sider hun har at gøre godt med. 

Øv Veronica, Øv. 

Det er faktisk også ret imponerende, at hun pludselig har så mange elementer hun skal have til at hænge sammen, og at man alligevel kan ende med så fantastisk kedelig en historie. 

Og jeg vil prøve at beherske mig, og bare sige “øv” til personudviklingen der sker både med Tris og med Tobias. 

Jeg elskede serien, det gjorde jeg virkelig. Jeg var totalt på Team Divergent mod Team Hunger Games. Jeg kunne godt lide Tris som protagonist og fortæller af historien. Jeg elskede Four, hans dybde og hans mørke. Jeg hader Allegiant. Eller hader er måske et forkert ord, den fortjener ikke engang noget så følelsesladet. 

Øv Veronica, Øv.

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Blog Comments

Hvad? Divergent over Hunger Games?!?!???? Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i 😀 personligt synes jeg divergent er 2. Rangs dystopi og har været det lige siden 1'eren, og med 3'eren lyder det til at folk endelig kan se hvad jeg har set hele tiden 😉

Nej divergent når ikke HG til sokkerne! :p

Jeg gider ikke læse den. Divergent bliver en ganske udmærket duo – jeg fortrænger, at der findes en tre'er. Og bytter den på arbejdet på mandag. Øv, altså. Det er sølle.

Ps. 10HI FNIS OG TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN

Åh, der kom det forbudte! Hahaha 😀
Jeg, jeg VAR (vel at mærke) totalt Pro Divergent. Nu er jeg bare sur. Og jeg er bitter. Og jeg er gnaven. Og jeg er skuffet. Hun har tabt sin fantastiske historie på gulvet. Ja, ikke engang på gulvet; ned under gulvet, hvor der kun ligger årgamle madrester, støv og der hvor beskidtheden selv former sig til et monster i stand til st sluge sjælen ud af enhver.

Jeg synes også du skal lade være med det. Den er fin uden. Jeg skulle aldrig have gjort det.

Uh! Og tak (igen)!

Jeg var lige ved at springe dette indlæg over, fordi jeg alligevel for længe siden har besluttet, at jeg ikke gider læse bøgerne.
HAHHAHAHA gud hvor er jeg glad for, at jeg alligevel klikkede ind. Tak for dagens gode grin!
Og tillykke med fødselsdagen :D!

Jamen jeg er glad for at have bragt glæde til din lørdag! Og tak! 😀

Leave a Comment