CURRENTLY READING

Siden sidst er der sket en masse ændringer i mit liv (det lyder alvorligt, hvilket det kind of også er).
I starten af februar sendte jeg min kæreste på udveksling i Belgien; en meget stor og underlig ændring. Vi har i knapt et år boet på et enkelt værelse, hvilket betyder at vi har gået op og ned af hinanden meget længe. Det betyder dog også, at lejligheden nu er meget tom, stille og en anelse ensom, men dertil er det godt at jeg har fuldtidsarbejde.
Hvilket leder mig direkte videre til den næste store ændring. Samme dag som kvinden i mit liv steg ind på flyet mod Belgien, startede jeg på en ny arbejdsplads. Jaja, jeg er nemlig blevet elev og bruger nu alle mine vågne timer i Nørrebro Bycenters Bog & idé. Det er meget anderledes at arbejde i et center frem for boghandlen på Nørrebrogade, og det har bestemt krævet tilvænning, men butikken er så småt begyndt at vinde mit hjerte.

Nå, men når nu indlægget hedder currently reading, så må jeg jo nok også hellere snakke om det. Jeg er pt. i gang med at læse Lolita af Vladimir Nabokov. En bog der har taget mig så meget med storm, at jeg lidt er stoppet med at læse i den af ren rædsel for at den skal slutte… Det er ikke produktivt, men alt ved den bog, er simpelthen den rene himmelnydelse!


Hvad læser du for tiden? 

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Blog Comments

Tillykke med elevpladsen! 🙂
"Lolita" har været på min læseliste længe, så godt at høre, at den er god! Det kan da være, at jeg snart skulle kaste mig over den! Lige nu læser jeg bare en masse om Shakespeare og Hamlet, fordi jeg skal aflevere specialekontrakt lige om lidt, så har sat den skønlitterære læsning lidt på pause.

Ih tak, ih tak <3
Jeg synes simpelthen du skal samle den op. Den er helt vildt fantastisk!

Lolita kan nemlig noget helt specielt – være fantastisk og helt forkert på den rigtige måde på samme tid 🙂 Den er noget for sig selv…

Og stort tillykke med ændringerne, selv de mindre sjove (det er hårdt at være "græs-udvekslings-kæreste-enke"), men dejligt med nyt og udfordrende job 🙂 Og hvis jeg nu må være lidt nysgerrig, hvor er din kæreste så henne i Belgien? Sidder jo selv i Bruxelles, men der er så mange fine universitetsbyer 🙂

Stort tillykke med din elevplads! 😀
Jeg skal læse 'Lolita' i forbindelse med studiet dette semester, og jeg glæder mig helt vildt!

Lige nu skal jeg til at give mig i kast med 'Robinson Crusoe' for det siger semesterplanen, at vi skal snakke om imorgen.. Åhha!

Jeg er på besøg HELE tiden. Faktisk kan jeg godt komme oftere. Hvornår vil du have mig?

Lolita <3 jeg læser Dagpengeland. Hvornår må jeg komme?

Lolita er sådan en fantastisk bog – dejligt at du læser den!

Leave a Comment