CURRENTLY READING


Efter en snart pinlig lang periode, hvor bøgerne har haft en minimal rolle, er min læselyst begyndt at blomstre igen. Om det er fordi vejret er blevet bedre, om min hjerne er begyndt at savne gymnastikken, eller om det er fordi der udkommer så vanvittigt mange interessante bøger i øjeblikket – er svært at sige. Men læse det har jeg lyst til og læse det gør jeg.

 Her kommer lidt om, hvilke bøger jeg læser i øjeblikket og hvad mine umiddelbare tanker er omkring dem.

Astragal af Albertine Sarrazin
“med forord af Patti Smith” står der skrevet med en lille font over titlen – og der startede mit ønske om at læse Astragal. Jeg forsvandt væk i Patti’s fantastiske formidling af historien, men da kapitel et tonede frem for mig, og jeg gik i gang, ændrede tonen sig og jeg blev revet tilbage til virkeligheden. 

D e t g i v e r s i g s e l v – at fortællerstemmen er en anden, når forfatteren er. Jeg tror bare at jeg (som altid) blev så inddraget af Patti’s ord, at jeg ikke kunne give Sarrazin en ærlig chance uden på forhånd at være lidt skuffet. Det skal her gøres heltekstremttydeligt, at jeg ikke har givet bogen selv den mindste chance, men jeg kunne mærke at jeg lige måtte læse noget andet inden jeg gik rigtigt i gang.

Transfervindue af Maria Gerhardt
I torsdags måtte vi sige farvel til Maria Gerhardt, og for helvede hvor er det trist. Transfervindue blev pushet på gaden, så hun kunne nå at udgive den inden sit sidste farvel. Og bogen er vitterligt hendes sidste farvel. Det er på een og samme gang så smertefuld og smuk en fortælling om hvordan tilværelsen er, når det hele bare gør ondt. Når alt gør ondt. Og alt gør ondt når man læser den. Jeg er lidt over halvvejs, og jeg vil allerede nu kommandere: Du skal læse den.

Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald
Endelig er det blevet min tur til at læse historien om Gatsby. Det er min aften-læsning i sengen inden jeg falder i søvn, og jeg er simpelthen så glad for at være gået i gang. De første par sider fangede mig egentligt ikke synderligt, men nu hvor jeg er godt en tredjedel inde, har historien hægtet sig fast og jeg glæder mig helt til at forsætte.

_______________ 
Hvad læser du for tiden?

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Blog Comments

Åh, Den Store Gatsby er bare så fantastisk! Første gang jeg læste den fangede den mig faktisk ikke, men anden gang (i forbindelse med et kursus på KUA) var jeg solgt! Siden da har jeg været meget fascineret af Fitzgeralds skrivestil.

Jeg læser Affinity af Sarah Waters og lytter til The Heart is a Lonely Hunter af Carson McCullers.

Jeg kunne (indtil videre) godt forestille mig, at det er en bog som giver rigtig god plads til at dykke ned i den!

Sikke dog. Jeg har aldrig læst noget Sarah Waters, men har altid godt kunne tænke mig det. Jeg håber det er nogle gode bøger.

Kan slet ikke overskue at give mig i kast med Transfervindue. Alt virker bare for tragisk. Netop derfor er det måske lige nu, den faktisk skal læses.

http://litcomprime.com

Leave a Comment