Anmeldelse: Elastik af Johanne Bille

Titel: Elastik
Forfatter: Johanne Bille
Forlag: Gladiator
Udgivelsesår: 2018
183 sider
★★★★☆

Johanne Billes roman er et pragteksemplar af en moderne kærlighedshistorie. Vi følger Alice i hendes gennemsnitslige københavnerliv, hvor navlepilleri synes at være hendes største accomplishment (og det er virkelig ikke negativt ment).

Hovedpersonen Alice hader sit eget kønsliv, både i aktiv og stilstående tilstand. Hun er hovedkulds forelsket i Mathilde – med hendes marmornakke og kolde fingre. Men Alice er kærester med Simon, og Mathilde er i et åbent ægteskab med Alexander.

Elastik er en interessant roman om, ligesom titlen hentyder, hvor langt man kan strække sig før elastikken springer. Alice er vildt egocentrisk – for det første ved hun ikke, hvad hun vil have, men hun prøver sig ligesom bare frem uden at tage forbehold for folk omkring hende. Samtidig, finder hun sig i alt muligt, som jeg ikke tror hun har det fint med. 

Simon ringede fra sit kontor i Hanoi og sagde, han ville ønske, han var der til at kysse mig på min fødselsdag: Du skal have kys på din fødselsdag. Det skal — du! Forbindelsen var dårlig, hans stemme skrattede og jeg fortalte ham ikke, at Mathildes bløde læber rørte mine to gange, at der var en lille tungespids mod min fortand tidligere den dag. Hendes solbriller klikkede mod mine, da den ramte. 

Romanen undersøger køn, kærlighed, venskab og monogami som dens primære temaer. Under hele min læsning tænkte jeg på: Hvis Politikens Poptillæg var en bog, ville Elastik være et meget godt bud på, hvordan den ville være udformet. Bille har skrevet en roman, der er enormt meget i sin tid. Den er afhængig af, at læseren kan forholde sig til karakterne’s virkelighed – hvad end det er deres tanker om sig selv, eller om deres indbyrdes relationer.  

Men hvad er det romanen kan? Den er enormt nærværende. Alice & co er så virkelighedstro, at man som læser føler man bliver en del af fortællingen. Fortællingen bliver virkelig i sine konstante øjebliksbilleder, de små detaljer Alice observerer, og det konstante navlepilleri. For det navnepilleri kender jeg i den grad fra mig selv om min omgangskreds. Det er dét der gør den så virkelig, den er et billede på min ungdom – de spørgsmål vi stiller os selv, og den favner en hensynløshed som virker mere genkendelig end jeg vil indrømme

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment