er de stadig mine favoritter?

(indlæg 3/7, 2015)

I 2015 vurderede jeg seks bøger til at være en fem-stjernet læseoplevelse, men kun een jeg ville give samme vurdering skulle jeg gøre det i dag. Jeg synes virkelig det er interessant at se, hvordan min læsning har udviklet sig — & særligt i denne tid. 2015 er nemlig året, hvor det sidste ya blev læst.

Det var ikke et bevidst valg at udskifte ya med “voksen-bøgerne”. Det skete ret naturligt. I 2015 var det første år jeg læste for Bogforums debutantpris, hvor ungdomsbøger ikke må indstilles (don’t ask me why). Så når man skal læse 50’ish bøger på tre måneder er der ikke plads til så meget frilæsning, og bagefter har jeg begge år holdt en tiltrængt pause.

Favoritterne fra 2015

  • M train af Patti Smith
  • Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira
  • Nimona af Noelle Stevenson
  • Homo Sapienne af Niviaq Korneliussen
  • Monster af Patrick Ness og Siobhan Dowd
  • Rosebud af Josefine Graakjær Nielsen

Den opmærksomme læser vil hurtigt kunne gætte, hvilken bog der stadigvæk figurerer som favorit i 2019.

M train af Patti Smith har ændret hele min tilgang til litteratur. Det lyder måske som en kliché, men den måde Smith kan fortælle en historie på er ulig noget jeg ellers har beskæftiget mig med. Jeg er helt tosset med det. Hendes biografier emmer af følelser & stemninger. Hver gang jeg beskæftiger mig med hendes skriftarbejde, får jeg lyst til at udforske verden, mig selv & min egen kreativitet. M train er stadigvæk en af mine yndlingsbøger.

“Jeg er sikker på, at jeg kunne skrive om ingenting i en uendelighed. Hvis bare jeg ikke havde noget at sige.”

Patti Smith, M Train 

Resten af bøgerne er stadigvæk nogen jeg holder af, men jeg ville ikke sætte dem på min overordnede favoritliste. 

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment