Erindringens olieforurening | Louisiana Literature | Delphine de Vigan

Louisiana Literature 2018

Delphine de Vigan, Parkscenen, lørdag d. 25. august 2018, kl. 12.00.
Interviewer: Tore Leifer
Oplæser: Sofie Gråbøl 
Delphine de Vigan fik sit gennembrud med romanen Alt må vige for natten tilbage i 2011. Alligevel skulle der gå godt syv år, før det blev min tur til at beskæftige mig med hendes arbejde. Det skete tilbage i januar, og romanen sidder fortsat dybt i mig. Kan du forestille dig min reaktion, da jeg så hun skulle gæste årets Louisiana Literature? 
Vigan’s nye roman De loyale, der udkom på dansk den 16. august 2018 hos forlaget People’sPress, var selvfølgelig samtalens omdrejningspunkt, omend snakken ikke kunne undgå at drage et par paralleller tilbage til gennembrudsromanen. Der blev snakket om “loyaliteterne”, og særligt hvilke konflikter disse kan give i visse menneskelige konstellationer såsom venskaber, familiebånd etc. Delphine snakkede netop også om denne loyalitet i forhold til sin egen mor, og tekstarbejdet med Alt må vige for natten, så på den måde har hun fortsat i samme spor. 
Gennem den polyfoniske fortællestil i De loyale ender undersøgelsen af loyalitetsbegrebet næsten som en detektivroman. Hvornår opstår loyalitetskonflikten i et venskab, hvor befinder den hårfine grænse sig? Eller loyalitetskonfliken i et forældre til barn-, og barn til forældre-forhold. Det var en enormt spændende diskussion Vigan og Leifer havde på scenen.

Det er ikke kun i sine romaner, at Delphine de Vigan beskæftiger sig med loyaliteten. Som hun kom ind på, ligger der også både en enorm loyalitet mellem forfatter og læser, og forfatteren og sit stof. Som Vigan sagde, kan det virke meget let og fristende at følge opskriften fra sin tidligere succes, og skrive den næste bestseller ud fra det. Men netop dette ville bryde kontrakten mellem læser og forfatter; forfatteren ville simpelthen bryde loyaliteten. 

At blive voksen er at læge de sår vi har fået som barn

Det er nogle tunge tematikker Vigan arbejder med i sine romaner, herunder i De loyale. Alligevel fremhævede hun, hvor vigtig humoren er for hende. Humoren som healer, og følgesvend. Noget Sofie Gråbøl forstod at få frem i sin oplæsning, på en måde som fik alle deltagerne til at klukke under Parkteltet. 
Jeg har endnu De loyale til gode, men jeg glæder mig ekstremt meget til at læse den. Har du læst Delphine de Vigan, eller måske allerede De loyale? Og hvad synes du?

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment