Intimiderende bøger og skræmmefaktorer

Jeg elsker bøger af hele mit hjerte, men er der noget de kan, så er det at skræmme mig! Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det gør bare, at de står alene på hylden lidt længere end nogle af mine andre bøger. Eksemplerne er muligvis en smule karikerede, men det er også bare til forståelsen. Disse bøger har aldrig været øverst på min tbr-liste:

Borte med blæsten af Margaret Mitchell har stået på min reol i jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid. Jeg har egentligt altid haft et ønske om at læse denne, da det jo er lidt af et must read. Udmiddelbart ser jeg to grunde til at denne skræmmer mig:
1) Længden, eller måske det at den er del i fire bind. Store bøger har en vis uoverskuelighedsfaktor.
2) Genren, the romance skræmmer mig, fordi der skal en virkelig god historie til at jeg synes det er interessant. Derudover finder jeg også klassikere i sig selv (uanset genre) lidt intimiderende. 

The Casual Vacancy af J.K. Rowling. 
Jeg har sagt det før, jeg er  bange for ikke at kunne lide denne bog. Jeg forguder Rowlings eksistens fordi hun skabte Harry Potter-universet, og jeg vil så gerne forgude alt hun ellers laver. 
Jeg læste halvdelen af den da den kom ud, men skolen og mit liv kom i vejen og jeg nåede aldrig at blive fanget. Ordentligt. Hvilket kun forværrer min frygt. 
Dette er for mig næsten den værste form for intimidering – det er langt værre end længde, sværhedsgrad eller noget i den dur. Jeg vil ikke erkende ikke at kunne lide denne bog.


Det syvende barn af Erik Valeur
Jeg ønskede mig næsten med det samme denne bog, der var bare et eller andet ved den der tiltalte mig. Den er bare så tyk… Selvom tanken om 700 sider ikke skræmmer mig, så gør den fysiske tykkelse det når den stor blandt mine andre (tyndere) bøger. 
Tykkelsen er nok den mest almindelige skræmmefaktor for mit vedkommende, fordi jeg kan føle at jeg mister pusten ved den bare tanke. 


Kan bøger skræmme dig? Og i så fald, hvilke skræmmefaktorer har du? 

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Blog Comments

Åh, jeg knus-elsker Borte med blæsten. Jeg har genlæst den så mange gange, at jeg slet ikke har tal på det. Hvilket faktisk er ret underligt, for en af mine skræmmefaktorer er netop klassikere – jeg er så dårlig til at få dem læst, fordi jeg lynhurtigt klassificerer dem som kedelige og det er jo noget fis. Men der skal virkelig meget til før jeg får læst en klassiker.

Længden er til gengæld kun et problem for mig, hvis bogen er for kort. Jeg har svært ved at gide engagere mig i korte bøger, for jeg føler ikke rigtig historien når at komme igang før bogen er slut.

Og så skræmmer det mig, hvis en bog er alt for populær og hypet. Ofte bliver jeg helt vildt skuffet eller også er jeg Rasmus-modsat; jeg VIL bare hade bogen, fordi alle andre elsker den og det er virkelig en dårlig holdning at gå ind til en bog med! 🙂

FED idé til et indlæg! Jeg kender det godt. Jeg er også lidt bange for tykke bøger …

Jeg har det præcis på samme måde med borte med blæsten. Jeg tror nu også det har noget at gøre med at jeg er bange for at ødelægge den gode historie som jeg elsker fra filmen. Men i år skal det være. :0)

Åh hvor jeg har det ligesom dig. Borte med blæsten vil jeg så gerne elske, men efter tre uger og kun 100 sider, måtte jeg stoppe. Men jeg vil prøve igen. Nu er det også to år siden efterhånden..
Jeg kender det alt for godt, det med at VILLE elske en bog. Nøj, hvor er det i grunden dumt.

Borte med blæsten står også herhjemme og stirrer på mig. Det er mest tykkelsen, for filmen kunne jeg godt lide!
Synes altså bare du skal springe ud i det og læse The casual vacancy. JEG elskede den, men selv hvis du ikke gør, ødelægger det ikke Harry Potter oplevelsen eller kærligheden til Rowling over, at hun rystede ham ud ad ærmet.

Jeg synes altså at der er noget skræmmende ved klassikere!
Det er sjovt med længden, hvis bøgerne er kortere har jeg meget større tillid til at de ved hvad de vil – frem for at være en sludder for en sladder gennem størstedelen! ^^

Jeg ELSKER hype! Haha.

Mange tak ^^
Tykke bøger… *Kigger bange hen på reolen*

Det er rart ikke at være den eneste! Lykke til ^^

Jeg hader at lægge en bog fra mig, det river lidt i sjælen at erkende at man ikke bryder sig om den. Heldigvis kan ens interesseområder jo skifte, og måske den ender med at være helt interessant ^^

Jeg kan slet ikke huske filmen, men det er vidst nok også meget godt :b
Jamen, ihhhh og åhhh. Jeg ved godt at min frygt på det område er irrationelt, nogle gange vil jeg bare så gerne på forhånd vælge hvad jeg kan lide og ikke kan! 😀 Men ja, jeg skal snart til det. Jeg kan ikke udskyde det meget længere.

Jeg kender det kun alt for godt. For mig er det meget noget med tykkelsen og omfanget; kæmpelange serier skræmmer mig, og ligeså gør ordentlige murstene. Og det er sådan en skam, for hvis bogen er god, vil den jo altid være for kort alligevel; uanset sideantal.

Det tog mig en evighed af gå i gang med 'Krig og fred' af samme grund. Og også 'Les Misérables' stod på min bogreol i lang tid, før jeg endelig læste den – hvilket var fjollet, for nu er det en af mine absolutte favoritter.
Lige pt. er det Charles Dickens og 'The Old Curiousity Shop', jeg tager tilløb til. Det virker bare så skræmmende på en måde – selvom jeg elsker Dickens.

Men åh, 'Borte med blæsten'. Jeg elsker den bog. Elsker, elsker, elsker. Glæd dig.

Borte med blæsten skræmmer også mig… Jeghar den stående i en udgave delt i to, og synes den virker meeeeget tung. Men skal nok få den læst… på et eller andet tidspunkt 🙂

Kæmpe bøger skræmmer også mig, og jeg har masser af bøger stående, som jeg bare aldrig er kommet i gang med, fordi de er så tykke. Kan også godt forstå dine tanker om Rowling, jeg synes at "The Casual Vacancy" er en god bog – men Harry Potter bliver den jo aldrig 😉

Jeg føler med dig; særligt "Borte med Blæsten" er voldsom i sit udtryk, og den tog mig også lang tid at komme igennem. Nu er det et glædessyn, der møder mig, når mit blik falder på den, og jeg ved, at jeg har læst den. Det er det beste ved skræmmende bogstørrelser: når de er læst, er sejren stor.

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

Det er virkelig sjovt at omfanget kan virke afskrækkende på den måde! Og også ærgerligt, men umiddelbart tror jeg også, at når man så endelig kommer i gang, så vil bogen blive nydt op en hel anden måde – netop pga. det lange tilløb ^^

Jeg glæder mig også til Borte med blæsten, den ser bare så omfattende ud 😀

Haha, det er præcis samme indstilling jeg har lige med det værk! 😀

Det er virkelig rart at min "irrationelle" frygt ikke er en jeg står alene med! 😀
Jamen, det er jo det jeg ved! Det er også en fjollet frygt, men jeg gruer altså. Det gør jeg godt nok.

Sejren er nemlig så stor! Sådan har jeg det også, hvis jeg får læst en bog jeg bare har haft stående i evigheder! ^^

Leave a Comment