Anmeldelse: Let it Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle

  • Home
  • Anmeldelse
  • Anmeldelse: Let it Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle

Originaltitel: Let it Snow
Forfattere: Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Forlag: Penguin Books
Udgivelsesår: 2013 (org. 2008)
★★★☆☆

“Christmas is never over, unless you want it to be… Christmas is a state of mind.”

En kraftig snestorm har ramt Gracetown, hvor den unge pige Jubilee, i selskab med fjorten højtråbende cheerleaders, nu sidder fast i toget der under ingen omstændigheder har tænkt sig at køre videre. Sammenfaldet mellem de tre historier sker på det lokale Waffle House, hvor historiernes andre personer også dukker op. Tobin og hans venner tager på en twister-mission og den miserable Jeb klynker efter en tabt kærlighed.  Let it Snow er tre romantiske fortællinger som alle kolliderer, og som alle spiller på det famøse julemirakel. 

“I may have been a complete lunatic, but I was a complete lunatic with manners.” 

The Jubilee Express er bogens første fortælling skrevet af Maureen Johnson. Udover at være den første er det også klart den fineste – den handler om den sekstenårige Jubilee der er opkaldt efter en miniature udgave af Jubilee Hall, eller en stripper som hun selv ville mene. Historien er præget af sneen på en kold, men hyggelig og juleagtig måde. Mens jeg læste den følte jeg selv, at jeg blev pakket ind i et tæppe og proppet med julemad. Jubilee som protagonist er let at relatere til; hun sidder fast i et forhold, hvor hun ikke rigtig ved hvad hun skal sige eller gøre – for ej at glemme, at hun langt fra ved hvad der forventes af hende og hvad hun kan forvente af sin prince charming. En situation jeg tror mange har siddet i. Historien er så varm og sød (virkelig sød) og det er klart den der har efterladt et indtryk på mig.

Både A Cheertastic Christmas Miracle af John Green og The Patron Saint of Pigs af Lauren Myracle virkede en anelse overflødige. John Greens short story skuffede mig en del, fordi den ikke levede op til mine forventninger til ham som forfatter, men også fordi den var noget så forudsigelig og den gav mig ikke et nyt imput til min litterære baggrund. Ikke forstået på den måde, at enhver historie skal give noget helt nyt – den måtte bare gerne have haft sit eget præg. Mest af alt virkede det som om, at han havde fået tildelt et par sider som han skulle udfylde hurtigst muligt. 

The Patron Saint of Pigs virkede mest af alt som en ringe genfortælling af Dickens’ “A Christmas Carol” som jeg (måske) desværre for historien, havde læst lige inden. Fortællingens protagonist er en usympatisk teenage pige med stort T. Hun er egoistisk og det er direkte irriterende at følge hendes tanker. Rent sidemæssigt er Myracles short story den længste af dem alle, men historien burde efter min mening have været den korteste. 

“Something about me has always liked the drama and inconvience of bad weather. The worse the better, really.”

Alt i alt var det en fin bog, mest grundet den første short story. Den er fyldt med julestemning, sne og ung kærlighed som enhver – på den ene eller den anden måde – vil kunne sætte sig ind i. Trods at historierne virkede overflødige kan jeg alligevel godt se mig genlæse bogen. Om ikke andet så den første historie! 

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Leave a Comment