Anmeldelse: Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen

Originaltitel: Rynkekneppesygen
Forfatter: Peter Adolphsen
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2017
248 sider
★★★★☆

Der er noget fascinerende ved apokalyptiske/epidemi-bøger der har et dansk afsæt. Det forekommer mig vildt unaturligt, at Danmark skulle have så stor en historisk betydning, når det kommer til verdens potentielle undergang. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt for min egen nationalfølelse? 

Et rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjørne-bænkebider-ligende og med hoved i begge ender. En dag i maj år 2019 blev det indfanget af jordens tyndefelt og faldt ned på overfladen, helt konkret på maveskindet af en unge kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lå i morgensolen på Sydvestpynten af Amager.

Nå, jeg har læst Rynkekneppesygen! Det er jo en fuldstændigt vanvittig historie. Vi følger en håndfuld mennesker mens den såkaldte rynkekneppesyge bryder ud i det ganske danske land. Winnie – den første ramte, patient 0 – lever et yderst trivielt liv, hvor hun ikke rigtig går op i så meget andet end at se på fugle (hvorfor ik, hvorfor ik) og leve et stille og roligt liv. Hun er på en måde lidt kærester med Arthur, men det er ikke noget de har behov for at sætte hverken følelser eller ord på. De vil bare gerne sove sammen i ny og næ. Dét lige indtil rynkekneppesygen bryder ud. Lad mig sige det sådan, Adolphsens seneste bog er ikke for sarte, blufærdige sjæle. Der bliver bollet på livet løs.

Rynkekneppesygen er vild. Både fordi indholdet er vildt, og fordi stilen er vild. Peter Adolphsen kan altså bare et eller andet som andre ikke kan. På sætningsniveau sker den en konstant variation mellem høj og lav stil. Eksempelvis når han snakker om Kærlighed ved første blik som en trope i litteraturen, og casually lister fra Platon og biblen til The Hunger Games og Kylie Minogue. Eller som når han, efter at have fortalt om en kompliceret biologisk/kemisk reaktion, pludseligt indsætter helt nede på jorden-talesprog. Og det virker bare.

Man formodede, at der var tale om en seksuelt overført sygdom; at den lille parasit var en variant af fladlus, somehow.

Hvis du er til bizarre og absurde tekster, hvor stilen og ordvalget betyder ligeså meget som den fortalte historie. Så skal du helt sikkert læse Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen. Den er hammerfed.

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Blog Comments

Den lyder fed! Den må jeg læse 🙂

Den kan varmt anbefales!

Leave a Comment