SUMMER 2017 TBR!

Tbr-lister har aldrig haft den tiltænkte effekt på mig; det giver mig flashbacks til tvangslæsningen i folkeskolen. Alligevel har jeg – siden april hvor jeg skrev et indlæg om min spring tbr – læst de fire bøger som jeg tilstræbte. 
Derfor prøver jeg lige igen. Jeg har udvalgt fire nye bøger som jeg gerne vil læse henover sommermånederne.

De urolige af Linn Ullmann har længe været på min mentale tbr-liste. Jeg har en gammel proof copy liggende, som min kollega stak mig i hånden med en formaning om at den måtte jeg bare læse. 
Hvad der er endnu mere foruroligende end min dårlige kollegakarma er, at Harry Potter og De Vises Sten kan fejre 20 års jubilæum den 26. juni. Tyve fucking år? Dét må om noget invitere til en genlæsning!
En anden bog der længe har befundet sig på min mentale tbr-liste er Adichie’s Americanah. Den himmelhøje rosende omtalte er svær at glemme, så forhåbentligt jeg kan tilslutte mig fan-horden henover sommeren. 
Sidst men ikke mindst håber jeg på at få læst Orlando af Virginia Woolf. Jeg har aldrig beskæftiget mig med hendes forfatterskab, men da denne for nyligt udkom på dansk (i en vanvittigt flot udgave) tænkte jeg at nu er tidspunktet for mig! 
Hvordan har du det med tbr-lister? Har du planlagt noget for sommeren? 

michella b.

blogger, boghandler. bosat i odense. bog- & technørd. i <3 some

Blog Comments

Jeg elsker TBR-lister – men jeg er også planlægningsfreak! 😀

Tror jeg vil lave en sommer-TBR i løbet af den næste uges tid…

Mvh.
Den lille Bogblog

Ahahaha, det er jeg egentligt også. Jeg har heller aldrig forstået, hvorfor de skide TBR-lister ikke fungerer for mig.

Og den vil jeg glæde mig til ^^

Jaaaa Americanah ����☀️

Jeg fornemmer at du er en del af fan-horden 😀

Leave a Comment